You are here
Hej alle
Velkommen til Dres’ Corner, hvor jeg vil skrive lidt om, hvad der sker på og omkring holdet. Jeg vil prøve så vidt muligt, at holde Jer opdateret, men det kan ske, at der går lidt tid, inden jeg får skrevet her på bloggen.
Så står sæsonen for døren og optakten i år har været den længste nogensinde. Heldigvis har Peter og Henke sørget for at det har været noget anderledes og varieret end de foregående år. Vi har trænet efter et program, som er sammensat af Mats Mejdivi, og det indeholder styrke, kondition, smidighed og kropskontrol/koordination. Vi har derfor ikke været så meget på is, men har lavet de øvelser, som også forebygger overbelastningsskader. Der har været sjovt at se, hvor dårlig koordination man kan have. F.eks har jeg fundet ud af, hvor ”umuligt” det er at lave en vejrmølle til den modsatte side end man plejer (jeg har endda ikke lært det endnu…) ;-) Ved at vi har lavet en del off-ice øvelser er vi sultne efter at komme på is, og der bliver virkelig gået til den på isen.
Optakten er dog blevet en smule rodet, idet vi har haft skader, endda alvorlige skader, og der har været noget ”papirnusseri” med opholdstilladelser. Desværre er Magnus ramt af en alvorlig skade, og bliver ikke klar foreløbig. Colly har også været ude med ledbånds forstrækning i knæet, men han ser ud til at være klar til fredag mod Hvidovre. Det har betydet at vi endnu ikke har stillet i stærkeste opstilling, men derimod har mange af de unge fået chancen i pokal- og træningskampe. De unge har virkelig efterladt et markant aftryk, som betyder at konkurrencen på holdet er blevet større end forventet. Der er ikke tid til at slappe af eller plads til ret mange ”off-dage”, før man så bliver overhalet af sultne unge spillere. Det er sund konkurrence, og det gør, at man skal presse sig selv hver dag for at blive bedre. Det giver mig en stor tro på en fremtid for EfB ishockey, som flagskib indenfor ishockey i Danmark.
Så går det løs på fredag mod Hvidovre og vi er sultne efter at komme i gang med sæsonen. Vi har den sidste uge trænet med de kæder, som vi skal starte sæsonen med, og kæderne er begyndt at fungere rigtig godt. Så der er ingen undskyldninger for ikke at komme ud til kampen mod Hvidovre med 100% fokus. En sejr vil helt klart være den optimale start på sæsonen. En sejr vil give en smule ro og selvtillid til de nye og unge på holdet. Noget vi kan tage med fra kamp til kamp, og derved få opbygget en stor tro på en kanon sæson, som jeg mener, vi har holdet til at kunne få.
Jeg håber derfor at se en stor opbakning allerede fra første kamp, og sæsonen igennem. I år vil vi tro på, at vi får nogle gode, positive oplevelser. Så derfor vil jeg på egne og holdets vegne ønske alle en rigtig god sæson.
Med de bedste hilsner
Dres
Kommentarer
Tak for kommentaren Dres! -
Tak for kommentaren Dres! - Altid dejligt med en forklaring på nogle af tingene!
Vi ses fredag!!! - Give them hell! ;)
Ja vi ses i
Ja vi ses i aften
____________________________
Der er KUN en nr. 16
____________________________
velkommen tilbage dres og
velkommen tilbage dres og synes det ser godt ud for sæsonen...de unge kæmper og de erfarne viser lederevner især en mark lee...og håber du er forskånet for flere skader
Jeg vil lige konkludere at
Jeg vil lige konkludere at hvis du nogensinde 'forlader' efb ishockey så.. i will hunt you down and kill you:-D totalt ynglings spiller siden jeg stortset kunne udtale 'ishockey' ..
(måske ikke relevant for denne side men bar lige en konklusion så der ikke hersker nogen tvivl:-p )
Godt spillet igår forresten, af det jeg ku se, for den dame med det ultra store hår der valgte at rokere sammen med mig, og foran.. suk..
By the way, you rock:-p