You are here
Hej igen
Så er det igen blevet tid til et indlæg på bloggen.
Vi er nu startet op efter en kærkommen landsholds pause. Vi var begyndt at få det lidt svært i kampene op mod pausen, og vi havde brug for – igen - at komme hen til tegnebordet, og have nogle rigtig hårde træningspas. Vi fik snakket taktik, strategi osv. godt igennem. Vi var igennem nogen rigtig gode og hårde træninger både på og udenfor isen. Alt sammen ting som skulle bringe os videre op af ”stien” frem mod slutspillet, og ting som skulle sørge for at vi kunne bevare vores placering i toppen af tabellen. Men uheldet eller rettere influenzaepidemien ramte os få dage før kampen mod Rødovre. Heldigvis var der ikke mange, der var syge til kampen i Rødovre, men dagene efter var frustrerende for alle. Flere og flere lagde sig syge, og nogle kom til kampe svækkede af sygdom osv. På selve kampdagen vidste Peter og Henke ikke, hvilken trup de ville have til aftenens kamp. Til nogle træningspas var der kun 15 mand, hvoraf de 5-6 var unge spillere fra ungdomsholdene. Det betød, at alt den hårde træning, og alt den taktik vi var igennem i pausen, ikke rigtig kunne bruges. Vi havde ikke fuldt hold, og en del spillere var mere eller mindre afkræftede af sygdom. Sygdommen kom på et meget uheldigt tidspunkt, hvor vi havde mange kampe på få dage, og der var ikke tid nok for de syge til at komme tilbage fra kamp til kamp. Det har desværre nok kostet os points her efter pausen, og det er noget vi igen skal have hentet. Nu skal vi lige have alle mand med igen. Vi skal bruge de få dage vi har, inden kampen mod Aalborg, til at komme op i tempo og få kræfter til 60 minutters hårdt arbejde. Vi skal nok få det hele på plads inden længe, og vi skal også nok få nogle points på kontoen inden julepausen. Men det kræver, at vi undgår flere skader, og at vi kan spille kampe, med de samme kæder, som vi har til træning. Derved får vi lidt mere stabilitet i spillet, og større forståelse for hvad hinanden gør i forskellige situationer. Vi kommer stærkt tilbage, og det synes jeg at vi fik en lille forsmag på mod Sønderjyske. Vi spillede en okay kamp, men vi mangler en del frem i banen. Det skal vi have lavet om på...!
Jeg blev utroligt skuffet til vores hjemmekamp mod Rungsted. Jeg ved godt, at det var valgaften, men alligevel, synes jeg, at vi fortjener, især efter sejr i Rødovre og uafgjort i Frederikshavn, at der kommer mere end 800 tilskuer. Jeg ved også godt, at vi ikke fik det ønskede resultat, og at vi brændte for mange chancer. Det skal jeg være den første til at beklage, men det kan ikke bruges som undskyldning for ikke at møde op og støtte op omkring holdet. Jeg håber selvfølgelig, at det var pga. kommunalvalget, og at folk stadigvæk vil komme ud og støtte os. Det betyder mere end I tror. Specielt når der er en god stemning i hallen, og det ikke giver genlyd, når pucken rammer banden ;-)
Vi har brug for jer! Vi har brug for, at I tror på os, og at I bakker os op – også når det ikke går, som vi alle ønsker. Vi har ikke brug for negativitet, pessimisme og mudderkastning efter trænere, spillere, bestyrelse og så videre…vi har brug for at I stoler på, at vi alle gør vores absolut bedste i hver eneste kamp!
Lad det være det sidste i denne omgang, og lad os nu stå sammen, og sammen vinde en masse hockey kampe..!
Med de bedste hilsner
Dres
Kommentarer
Godt skrevet Dres!! Jeg
Godt skrevet Dres!!
Jeg holder absolut med dig i at holdet har mere brug for fansenes støtte frem for en gang kedelig brok over at tingene ikke lige går som de vil have.
selvfølgelig skal man da
selvfølgelig skal man da bakke holdet op, men når det så er sagt, så mener jeg nu at man som proff sportsudøver, burde have nosser til at klare lidt kritik når tingene ikke køre, eller skal man da finde sig noget andet at lave
Selvfølgelig skal der være
Selvfølgelig skal der være plads til kritik. Dog synes jeg personligt det meste man til tider kan læse her inde ikke er særligt konstruktivt og bare "mudderkast" som Dres selv skriver
Lad os se frem af! Og vi ses på lægterne!!! - Tak for endnu et indlæg dres
Vind kampene - Så kommer
Vind kampene - Så kommer tilskuerne af sig selv ;) Ses når vi er i toppen igen :)
Jeg blev utroligt skuffet til
Jeg blev utroligt skuffet til vores hjemmekamp mod Rungsted. Jeg ved godt, at det var valgaften, men alligevel, synes jeg, at vi fortjener, især efter 70-680 questions sejr i Rødovre og uafgjort i Frederikshavn, at der kommer mere end 800 tilskuer. Jeg ved også godt, at vi ikke fik det ønskede resultat, og at vi brændte for mange chancer. Det skal jeg være den første til at beklage, men det kan ikke bruges som undskyldning for ikke at møde op og støtte op omkring holdet. Jeg håber selvfølgelig, at det var pga. kommunalvalget, og at folk stadigvæk vil komme ud og støtte os. Det betyder mere end I tror. Specielt når der er en god stemning i hallen, og det ikke giver genlyd, når pucken rammer banden
70-640 exam questions